Stress symptomer viser sig som ændringer i tre områder: kroppen, tankerne og adfærden. Ét signal alene betyder sjældent meget, men Arbejdstilsynet peger på, at en række psykiske, adfærdsmæssige og kropslige ændringer kan være tegn på stress, især når flere af dem optræder samtidig. Mærker du signaler fra flere områder, og har de varet ved et stykke tid, så tag det alvorligt. Du kan prøve et enkelt selvhjælpsgreb, og er du bekymret for dit helbred, skal du tale med din læge. Guiden stiller ikke diagnose, men hjælper dig med at sortere dine egne signaler.
Hvad stress er, og hvorfor signalerne er så forskellige
Arbejdstilsynet beskriver stress som en tilstand af anspændthed og ulyst. Kortvarig stress kan være hensigtsmæssig, mens langvarig stress kan få alvorlige konsekvenser for helbredet. Det er derfor tidsforløbet er afgørende. En travl uge med dårlig søvn er noget andet end måneder, hvor kroppen aldrig får lov at falde til ro.
Signalerne er forskellige fra person til person. Nogle mærker det først i kroppen, andre opdager, at de er blevet kortluntede eller holder op med at tage sig af ting, de plejer at nyde.
Stress symptomer i krop, tanker og adfærd
Oversigten nedenfor er ikke en komplet liste og ikke en test. Den skal hjælpe dig med at sætte ord på det, du selv har lagt mærke til.
| Område | Sådan kan det mærkes | Hvor du ser det først |
|---|---|---|
| Krop | Hovedpine, ondt i maven, søvnbesvær, spændte skuldre og nakke, en krop der ikke kommer ned i gear | Om aftenen og om natten |
| Tanker | Svært ved at koncentrere sig, grublerier, følelsen af at have for meget i hovedet, mindre overskud til beslutninger | Når du skal fokusere eller falde i søvn |
| Adfærd | Kortere lunte, at trække sig fra andre, at udsætte ting, at skubbe søvn, mad eller pauser til side | I hverdagens rutiner og i samvær med andre |
WHO nævner blandt andet, at når vi er stressede, kan det være svært at koncentrere sig, og at stress kan give hovedpine, ondt i maven eller søvnbesvær. Netop søvnen er ofte det sted, hvor stress bliver synlig for den, der ellers synes, at hverdagen kører. Hvis du primært kæmper med nætterne, kan du læse om søvnens faser og almindelige opvågninger.
Sådan tjekker du dine egne signaler
Gå de tre områder igennem og tænk på den seneste tid. Spørg dig selv:
- Hvilke signaler er nye, og hvilke har du altid kendt?
- Kommer de fra ét område eller flere? Flere samtidig vejer tungere.
- Går de over, når du holder fri eller får sovet ud, eller bliver de ved?
- Er de begyndt at påvirke noget, der betyder noget for dig, fx søvn, humør, relationer eller overblik?
Et tænkt eksempel
Her er et tænkt eksempel, lavet af redaktionen og uden rigtige personer eller tal. Anna er voksen og har travlt, både med arbejde og familie. Hun mærker, at hun vågner med spændt nakke (krop), at hun glemmer aftaler og har svært ved at læse en hel mail (tanker), og at hun har aflyst to middage med venner uden rigtig at have lyst til at forklare hvorfor (adfærd). Hvert signal kunne i sig selv være en dårlig uge. Men der er signaler fra alle tre områder, og de har varet ved, siden hun sidst holdt rigtig fri. Det er netop den kombination, der gør det værd at stoppe op. Anna kan vælge at prøve et enkelt greb i en afgrænset periode og samtidig notere, om signalerne ændrer sig. Hvis de ikke gør, eller hvis hun bliver mere bekymret, tager hun kontakt til sin læge.
Selvhjælp eller læge: sådan vælger du
Arbejdstilsynet skriver, at man bør tage symptomer på stress alvorligt, stoppe op og søge hjælp. Og hvis du er bekymret for dit helbred, så gå til din læge. Du behøver ikke at være sikker på, at det er stress, for at have en god grund til at ringe.
Selvhjælp kan give mening, når signalerne er få, tydeligt knyttet til en travl periode og ikke står i vejen for din hverdag. Så er det rimeligt at prøve ét enkelt greb ad gangen. Se seks greb at vælge imellem efter en lang dag, eller brug værktøjet Find det ro-greb, du skal prøve først.
Kontakt din læge, når et eller flere af disse forhold gør sig gældende:
- Signalerne kommer fra flere områder og bliver ved.
- Selvhjælp har ikke gjort en mærkbar forskel.
- Du kan ikke længere klare det, du plejer, eller du trækker dig fra det meste.
- Du er bekymret for dit helbred, eller du er i tvivl om, hvad symptomerne skyldes.
Hvor guiden slutter, og lægen tager over
Guiden kan ikke afgøre, om du har stress, og den kan ikke udelukke, at noget andet ligger bag. Kropslige signaler som hovedpine, mavesmerter og dårlig søvn kan have mange årsager, og kun en læge kan vurdere dem i sammenhæng med din situation. Guiden behandler heller ikke diagnose og behandling af psykiske lidelser, quizzer eller selvtest, medicin eller tilskud.
Spørgsmål om sygemelding, arbejdsskade eller erstatning hører til uden for guiden. Dem kan du tage op med din læge, din arbejdsplads eller din faglige organisation. Har du tanker om at gøre dig selv fortræd, eller føler du dig i akut krise, så søg hjælp med det samme hos læge, vagtlæge eller alarmcentral i stedet for at læse videre her.
Flere guider om emnet finder du under Stress og afstresning.
Spørgsmål om stress symptomer
Kan jeg have stress, hvis jeg kun sover dårligt?
Søvnbesvær er et af de signaler, WHO nævner i forbindelse med stress, men det kan have mange andre årsager. Kig derfor efter, om der også er signaler i tanker og adfærd, og tal med din læge, hvis søvnen bliver ved med at være dårlig.
Hvor mange symptomer skal jeg have, før det tæller?
Der er ikke noget antal, du selv kan tælle dig frem til. Kilderne peger på, at flere signaler samtidig vejer tungere, og at varigheden betyder noget. Det afgørende er, om signalerne fylder i din hverdag, og om du er bekymret.
Går stress over af sig selv?
Kortvarig stress kan gå over, når belastningen aftager. Arbejdstilsynet skriver, at langvarig stress kan få alvorlige konsekvenser for helbredet, så vent ikke for længe, hvis signalerne ikke aftager.
Skal jeg til lægen, eller kan jeg først prøve noget selv?
Er signalerne få og tydeligt knyttet til en travl periode, kan du først prøve et enkelt greb og følge med i, om det hjælper. Er du bekymret, eller har signalerne varet ved og påvirker din hverdag, så kontakt din læge med det samme.
