Søvnbesvær

Du kender sikkert fornemmelsen efter en god nats søvn. Den der følelse af fysisk og psykisk overskud og velvære.

Når vi sover restituerer vi. Krop og psyke får ro og der skabes balance i vores system. Derfor er nattesøvnen essentiel for vores liv og livskvalitet.

Når søvnbesvær og søvnmangel opstår

Men det er jo ikke altid at nattesøvnen er af den bedste kvalitet hver eneste nat. I perioder af dit liv kan du opleve søvnbesvær. Det kanvære perioder hvor du er ekstra belastet på jobbet eller privat-fronten. Eller du har måske fået indarbejdet et dårligt soveritual og søvnrytme. Mønstre sokan være svære at bryde ved egen hjælp.

Det er ikke det, at du ikke sover en enkelt nat eller to, som er problemet. Det er, når du nat efter nat i en længere periode ikke får tilstrækkelig god søvn, problemerne opstår.

  • Forskellige tegn på søvnbesvær og søvnmangel:
  • Du føler dig uoplagt i løbet af dagen
  • Du føler dig u-koncentreret i løbet af dagen
  • Du har måske ofte hovedpine
  • Du kan have svært ved at falde i søvn om aftenen
  • Du vågner i løbet af natten og måske endda tidligt om morgenen og kan ikke falde i søvn igen
  • Du  er irritabel
  • Du har humørsvingninger
  • Ømme muskler og følelsen af en influenza på vej, kan også være tegn på søvnmangel.

Behandling af søvnbesvær

Det første som skal ske i et behandlingsforløb, er at få afklaret,hvorfor du ar søvnbesvær. Årsagerne kan være mange forskellige og igennem samtalen får vi klarlagt hvad din specifikke problemstilling er.

Årsager til dårlig søvnkvalitet og søvnmangel kan f.eks. være:

  • Spændingshovedpine
  • Natlige toiletbesøg
  • Kropslig uro
  • Tankemylder
  • Følelsesmæssige forhold
  • Smerter.

Hvis stress er årsagen til dit søvnbesvær kan der arbejdes med hele problemstillingen (stress og søvnbesvær) i et stressbehandlingsforløb.

Hvis årsagen til søvnbesvær er andet end stress kan et forløb med afspændingsbehandling være løsningen. Her vil årsagen blive klarlagt og behandling og øvelsestilbud vil blive tilrettelagt efter dit behov.

Du er altid velkommentil at kontakte mig for yderligere information, som kan gøre det lettere for dig at træffe et valg.