Smerter

Længerevarende/kronisk smerte kan være invaliderende på din livskvalitet. Smerter rammer dig på kroppen men det påvirker dig også psykisk og socialt. Det kan næsten virke som en ond spiral at komme ind i. Og det kan være svært, hvis ikke umuligt at komme ud af igen. Særligt ved egen hjælp.

Hvad indgår i psykomotorisk smerte-terapi?

Psykomotorisk smerteterapi er hjælp til selvhjælp og består af flere elementer:

  • Smerteundervisning: Hvad sker der i kroppen og hjernen når du har smerter? Og hvad kan du gøre for at ændre på din smerteoplevelse? Undervisningen tager udgangspunkt i den nye smertevidenskab.
  • Afspændingsbehandling: I nogen tilfælde kan det være godt at booste smerteterapien med en psykomotorisk afspændingsbehandling.
  • Øvelser: Der kan både være tale om undersøgende og styrkende øvelser. Øvelserne vælges ud fra dit behov og tilpasses din situation.

Hvem er eksperten?

Jeg har gennem efterhånden mange år opbygget viden om krop, psyke, smerte og stress-tilstande. Jeg tilrettelægger undervisningen og udvælger øvelser i forhold til det du bringer med i samtalen. Du er nemlig eksperten i din krop og smerte. Jeg kan ikke mærke det du mærker. Men jeg kan i samarbejde med dig skabe et fælles sprog for din smerteoplevelse og derigennem hjælpe dig til at blive bedre til at håndtere din smerteoplevelse.

Samarbejdet i smerte-terapien

For at smerte-terapien bliver en succes, er det nødvendigt at du selv tager aktiv del i forløbet. Ikke bare når vi mødes. Du skal også være indstillet på at arbejde med forskellige opgaver i mellem sessionerne.